MODERNE OMFORDELING

Skatter og afgifter handler helt enkelt om finansieringen af samfundets opgaver overfor borgerne og erhvervslivet, og om fællesskabets muligheder for at agere i overensstemmelse med det udviklingstrin, vi som civilisation har opnået. Og nøgleordene her er retfærdighed, logik og enkelhed.

Men det handler også om nødvendig adfærdsregulering: Klimaforandringerne skal modvirkes og miljøet genoprettes, og derfor bliver det nødvendigt at beskatte produktioner og varer hårdt, der modarbejder denne udvikling.

I De Nye Grønnes forslag til en helt ny måde at anskue kapitaldistributionen i samfundet på, går vi den lige vej i erkendelsen af, at ganske vist opstår kapitalen ved arbejdet i erhvervslivet, men den akkumuleres i virksomhederne. Ikke mindst i disse højteknologiske tider, hvor arbejdsautomatiseringen slår mere og mere igennem. Derfor er det også virksomhederne, der bør beskattes direkte og ikke arbejdet. Det giver umiddelbart store fordele i forhold til udfordringerne i dag: Uligheden begrænses, skattetænkningen reduceres kraftigt, al virksomhed (også international) bidrager direkte til fællesskabet, kapitalflugt (brug af skattely) hindres og virksomhederne opnår en direkte besparelse på den del af lønudgiften, indkomstskatten udgør.
De Nye Grønnes skattereform har som sine primære formål at:

• Tilvejebringe tilstrækkelig kapital til den grønne omstilling

• Finansiere borgerlønnen

• Sikre den nødvendige finansiering af retsstatens og samfundets opgaver overfor borgere og erhvervsliv

• Reducere den sociale og økonomiske ulighed

• Forenkle skattelovgivningen

• Forhindre kapitalflugt (skattely)

• Skabe balance mellem den private og finansielle sektors og det omgivende samfunds økonomiske trivsel
Blandt nye beskatningsmuligheder ses på:

OMSÆTNINGS- OG FORBRUGSSKAT

En differentierbar, direkte beskatning af både produktion og forbrug. Det bliver primærbeskatningen, da den skal afløse både den nuværende indkomstskat, selskabsskatten og momsen. Årsag:
Indkomstskatten giver langt det største provenu til samfundet, men udfordres kraftigt af arbejdsautomatiseringen (ledighed), fradragsjunglen, ‘ældrebyrden’ og den ’dobbelte difference’ mellem en skatteyder og en ydelsesmodtager.

Selskabsskatten på virksomhedernes overskud bidrager i forvejen med mindre end 10% til fællesskabet, da systemet ligefrem inviterer til ’skattetænkning’ - et yderst lukrativt område for eksterne rådgivere (skatteadvokater og revisorer).

Fordele ved en moderne OMFS:

Enkel konstruktion med et utal af muligheder for at differentiere beskatningen i en økonomisk kædes* forskellige led. Samtlige led i kæden bidrager direkte til samfundet, før en virksomheds overskud (evt. fortsat) beskattes. Det berører al virksomhedsdrift, også multinationale selskaber, der driver virksomhed her i landet, og som derved ikke kan forvandle et overskud til et (skattefrit) underskud ved at overføre overskuddet til et andet land med lav eller ingen selskabsskat. Muligheden for at differentiere beskatningen i de enkelt led i den økonomiske kæde, bevirker, at produktioner med eksempelvis den største arbejdsautomatisering og forurenings/belastningsgrad i forhold til samfundet, miljøet og klimaet, bliver største bidragsydere, mens eksempelvis forurenings-/belastningsfrie produktioner ikke beskattes i detailleddet og mindre i produktionsleddet – især ved løntunge, bæredygtige produktioner, der ikke kan arbejdsautomatiseres (eksempelvis biodynamiske landbrug). Derfor skal løn til ansatte kunne fradrages inden OMFS’en pålignes virksomheden.
Multinationale udbydere af deletjenester her i landet beskattes også direkte på omsætningen, mens beskatningen kan lempes eller helt bortfalde på den almennyttige deleøkonomi.

* Eksempel på økonomisk kæde:
IDE - UDVIKLING - PRODUKTION - DISTRIBUTION - SALG - KONSUM

SKAT PÅ FINANSIELLE TRANSAKTIONER (Tobin-skat)

Et af de største kapitalområder i samfundet er finansierings- og spekulationslaget. Derfor giver det også den største mening for samfundet at beskatte netop disse lag. I dag foretager computere hundredvis af handler med værdipapirer i minuttet uden menneskelig indblanding, med små afkast fra hver handel, men sammenlagt udgør de den største fortjeneste. Den slags spekulation har intet med finansiering af erhvervslivet at gøre. Samfundsværdien heraf kan derfor med rette betvivles, og det gør området til et oplagt skatteobjekt.
JORDRENTE/JORDLEJE

De Nye Grønne mener, at jord er et fællesgode ligesom luft og vand, og bør derfor ikke kunne være i privat eje. Ikke desto mindre er dette alligevel tilfældet, hvilket er med til at destabilisere samfundsøkonomien gennem spekulationen i jord. Er den ejede jord samtidig del i en produktion, tilfalder en ikke uvæsentlig del af merværdien herfra private långivere (banker og kreditforeninger) og professionelle investorer.

Fællesskabet giver (gennem en dertil oprettet institution under retsstaten) tilbud om tilbagekøb af jord, når en ejendom udbydes til salg, hvorefter den nye ejer lejer jorden af fællesskabet. Bygninger forbliver i privat eje. Da der må forventes spekulation i en sådan ordning, bør jordens tilbagekøbspris ikke nødvendigvis afspejle den aktuelle markedspris, men snarere baseres på enten den offentlige vurdering eller den værdi, jorden er nedskrevet til på udbudstidspunktet. Evt. som et gennemsnit af begge dele.

Fællesskabet tilbyder landmænd at opkøbe deres jord mod omlægning til bæredygtig produktion. Herefter kan jorden, såfremt det skønnes muligt og formålstjenligt, opdeles og udlejes i mindre lodder. Dette vil styrke lokal produktion og salg og tilflytningen til landområder (de-urbaniseringen).
Jordlejen bør kunne sættes frit i forhold til beliggenhed, anvendelighed og produktion på jorden. Forurenende virksomhed bør således bidrage mere til samfundet gennem en højere jordrente end ikke-forurenende virksomhed.

IMPORTSKAT

Importskatten har ikke til hensigt at udelukke bestemte lande eller varer fra det danske marked, men derimod at sikre, at også importerede varer afspejler den fulde recirkulerede pris og tilbageførslen af kapital til naturgrundlaget. Samfundet, forbrugere eller virksomheder, der ikke køber en given vare, skal heller ikke betale for dens bortskaffelse og recirkulation. Er der tale om varer indeholdende naturressourcer fra fx udviklingslande, udtrykkes den kapitale tilbageførsel til naturgrundlaget gennem bistanden til området.
ANDRE FORMER FOR SKATTER OG AFGIFTER

Skønnes det formålstjenstligt at bevare eksempelvis en flad, lav skat på arbejdet og en slags selskabsskat udover OMFS’en, gøres dette. Ligeledes bør det undersøges, om skatten på ejerboliger skal optimeres. Det samme gælder for junglen af afgifter.

PENGESKABELSE OG FOLKEBANK

De fleste tror, at pengeskabelsen er et offentligt anliggende, der bliver udført af Nationalbanken. Men for det første er Nationalbanken ikke national, men en selvejende institution, og for det andet laves 94% af pengene i de lokale banker. Det sker, hver gang du f.eks. låner penge, og det sker ud af den blå luft. Pengene bliver ikke hævet noget sted og de har aldrig eksisteret før. Oven på det beløb, du låner, lægger bankerne deres berømte renter, som gør, at du skal betale flere penge tilbage, end der reelt findes. For renterne er jo ikke blevet lavet endnu.
Nationalbanken skal have eneretten til at skabe penge – såvel kontanter som elektroniske penge tilbage. Dermed forsvinder bankernes privilegium, som skyldes deres pengeskabelse. Dette betyder, at bankejernes arbejdsfri indkomst forsvinder – hvorved bankejerne ophører som økonomisk klasse og bliver til virksomhedsejere i stedet.

I tilknytning til Nationalbanken (som atter bør nationaliseres), vil De Nye Grønne etablere en såkaldt Folkebank, der først og fremmest er hjemsted for befolkningens Nemkonti. Desuden skal Folkebanken kunne belåne fast ejendom efter lov om realkreditlån for at frigøre området fra markedskræfterne, og af samme årsag bør loven om finansiel virksomhed reformeres (udfases), da den er grundlaget for de private banker og kreditforeningers finansielle supermarkeder og disses indflydelse på destabiliseringen af nationaløkonomien. Indtil loven om jordrenten gennemføres og tilbagekøb af jorden til fællesskabet kan påbegyndes, står Folkebanken ligeledes for belåning af jord.

Klimademokraterne.dk

Kontakt os

Vedr. webside:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.